<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

lørdag, oktober 30, 2004

Hvor er det paradoksalt at se alle disse motionister der løber med walkmen. Hvis de tog sig lidt sammen og forstod hvad det var, de var i gang med, ville de løbe med et stereo-rack.
Jeg synes PostDanmark strammer den. Forleden betalte jeg overvægt for et girokort.

Jeg elsker at handle i de små butikker. Desværre kender jeg ikke nogen nisse-købmænd.

fredag, oktober 22, 2004

Revy er ikke lige mig. Jeg ser det aldrig. Hvis jeg har lyst til at høre Lisbet Dahl synge en bittersød vise, så går jeg i skifteretten.

torsdag, oktober 21, 2004

Min onkel er alkoholiker. OG synsk! Han kan se dobbelt ind i fremtiden.

lørdag, oktober 16, 2004

Nogle synes jeg er sølle. Jeg er uenig. Bare fordi jeg kan lide at vise lysbilleder af begivenheder , jeg ikke selv har oplevet. COme on! Det ville være kedeligt at fremvise 447 ens billeder af mig på min sofa, så kald mig ikke sølle. Kald mig kreativ.

mandag, oktober 11, 2004

For mange homosexuelle kattedyr med store hårtotter på ørerne er standart-scorereplikken "Hva' - skal du ha' en los i røven".

Jeg har helt selv installeret et program på min computer. Det tog lidt tid at skrue den fra hinanden og få loddet CD'en fast, men nu sidder den der.
Det er et program, der blokerer pop-up reklamer. Og det er supereffektivt. Det ved jeg, for hver gang det har blokeret en pop-up, så popper der et lille vindue frem der fortæller om succesen. Hvor er det bare smart.

søndag, oktober 10, 2004

Mange gyserfilm skulle være lidt mere realistiske. Det ville selvfølgelig gøre dem en del kortere. Når helten råbte "løb! Den glødende lava/dinosaurussen/de onde robotmonstre/ham med hækkesaksen/ilderen kommer, ville en realistisk dansk kvinde svare "jeg finder mig ikke i du råber af mig!" og blive brændt/ædt/laserskudt/beskåret/nappet i anklen allerede i første scene.

lørdag, oktober 09, 2004

Ligestilling i de danske hjem:
Kvindesags-mor: Toke, vi har tænkt os at opdrage dig kønsneutralt, så du ikke vokser op med indgroede idéer om at mænd og kvinder kan forskellige ting og har fastlåste kønsroller, for det er bare en overleveret og forældet kulturskabt fordom.
Toke: Jamen mor, jeg har ikke lyst til at lege med dukker.
Kvindesagsmor: Toke - en rigtig dreng klynker ikke!

onsdag, oktober 06, 2004

Kvinder vil altid have en fyr der "kan feje benene væk under dem". Alligevel gider de aldrig møde en mand, der går op i fodbold.
Tænk nu lige lidt, piger.
Desperate, men effektive scoretricks #8
Hvis man er mand kan man skrive et læserbrev der kæmper for ligestilling til kvinderne og skælde ud på de med-mænd, der ikke forstår nødvendigheden af at lade kvinder styre verden.

Desperate, men effektive scoretricks #9
Åbne et konditori overfor Lise Lotte Lohmands hjem.

Jeg har købt hovedtelefoner, men mine andre telefoner nægter at indordne sig under dem. Jeg vidste slet ikke, der var et telefonhieraki.
Hunskader er frygtelig glade for at få menstruation. De har nemlig hørt at mange værksteder lover "gratis bil i skade-perioden".

This page is powered by Blogger. Isn't yours?