News from Hell

27/7
I morgen sker det. Jeg skal prøve at vise mig fra min maskuline side og gøre afskeden så kort som muligt. Faktisk må jeg sige farvel allerede her i eftermiddag for jeg kommer jo ikke på arbejde i morgen og på mandag er de så væk. Jeg ville nøjes med et fast håndtryk og et sørgmodigt, men vidende blik, hvis jeg vidste hvordan man gav håndtryk til en ørkenrotte. Men nu kan jeg bare ae den nærmeste og så luske af med en henkastet bemærkning. Jeg fik selvfølgelig tilbudt at jeg kunne få en af dem med hjem, men dels har jeg aldrig haft filosofi på højskole og er derfor helt uegnet til at vurdere hvilken en ørkenrotte der mest havde fortjent at overleve og dels er jeg allerede nu ude af stand til at holde liv i en Azalea min far gav mig da jeg flyttede ind. Og den skal endda bare have vand konstant. Ørkenrotter er vel mere besværlige.
Men jeg ville egentlig godt have haft en af dem. Selskabet havde været hyggeligt. Jeg kunne have sagt "byture er overvurderede" og den kunne have svaret "iv-iv". Så havde jeg sagt "Du har en pointe der og desuden er musikken alt for høj" og den havde så sagt "iv-iv". Og jeg havde rundet diskussionen af med ordene "Og kvinder er også så besværlige", hvilket den ville have bifaldet med et begejstret "iv-iv". (Medmindre jeg da var kommet til at vælge en hun, for jeg er ærlig talt ikke nogen ørn til at kønsbestemme ørkenrotter.
Jeg ville også gerne have haft en af dem for snobeffekten. For de er faktisk kendt fra TV: På TV-Danmark har der om morgenen kørt programmet "Rotteræset", hvor børn skulle holde på hvem af de små gnavere der hurtigst kunne finde vej gennem en labyrint. Og så fik rotterne navne og børnene heppede og vi lo, og lo. Men selvom de har knoklet sig gennem den labyrint gang på gang og levet af hø og mugne gulerødder så skal de i morgen spises af slangerne i ZOO. Det er da ikke en værdig død for en TV-stjerne. Hvis det endelig skulle være har de da ydet mere end dem fra Big Brother. Og vist en del mere personlighed. Hvis ørkenrotterne bare havde sat sig ned og spillet guitar og drukket vodka så var de blevet hældt ud med det samme. Der er sgu forskel på folk. Og jeg synes godt lige at man kan tænke over det så man husker at melde sig til det rigtige realityshow. Hvad mon de gør med dem der kommer hjem fra Temptation Island - der er jo osse løver i ZOO! Og kan de måske ikke få hende Jill. Der er da også mere sul på hende end på en ørkenrotte.

Jeg spiste middag hos min mor i går. Det er nu ikke det samme som at spise hjemme. Dels kom maden ikke i firkantede bakker. Dels er det ikke normalt at min pizzamand stiller så nærgående spørgsmål til mit privatliv.
Nu er jeg ikke nogen ekspert på forældreforhold, men åbenbart er det almindeligt at 28-årige sønner fra tid til anden lader et ord falde om en kvinde. Det kan være med brug af ord som "min kæreste Mette", eller bare "min kæreste" eller bare "Mette, den lille luder". Faktisk er det min empiriske erfaring at min mor hellere vil have at jeg opdigter kvinder end slet ikke nævner nogle. Og så var det faktisk lidt heldigt at jeg jo har så store erfaringer i at opdigte oplevelser med kvinder fra kortaftenerne med vennerne. Den eneste forskel er at ens mor rent faktisk forslår at hun skal møde de kvinder man nævner. Det gør vennerne ikke. De stikker bare af med dem mens man er på kursus i Jylland og glemmer at ringe hjem og derfor ikke kan forklare sin kæreste at man ikke er ude efter andre piger og at fyre der hedder Jannick generelt er usympatiske. Altså, rent hypotetisk.
Så alt i alt tror jeg, jeg foretrækker at blive hjemme og spise. Min pizzamand er noget mere afslappet på det område. Det tror jeg, selvom jeg har lidt svært ved at forstå ham. Mænd er fra Mars - pizzabude er fra Kurdistan.