<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

mandag, maj 31, 2004

Hold kæft, hvor jeg hader folk der bager flutes. De er bare til at få lange boller af.

onsdag, maj 26, 2004

Udtrykket med at "det er ok at samle appetit ude, hvis bare man spiser hjemme", er vist ikke godkendt af restaurationsbranchen. Jeg blev i hvert fald smidt ud af køkkenet på "Guldanden" sidst jeg brugte det som argument.

tirsdag, maj 25, 2004

Jeg har overvejet at blive sådan en "hip-hopper". Jeg kan bare ikke rigtig lide musikken, eller tøjet, eller selvopfattelsen, eller personerne. Er det et problem?
Min foragt for folk der smider deres tomme is-papir fra sig på gaden, overgås kun af min foragt for dem der gør det mens isen stadig er indeni.
Med mindre det er en Wofler. Så er det ok.

lørdag, maj 22, 2004

Vores postbud er stedblind. Sidst han forsøgte at skyde en genvej, fandt de ham igen to uger senere i Niedersachsen. Men prøv at forklare det til skattevæsenet.
Hvis en blotter stiller sig et sted hvor han er sikker på at folk har "gået sig over sø og land", burde han så ikke kunne slippe afsted med at sige at det var på eget ansvar, de blev ved med at gå.
Der findes el-pærer med stor fatning og el-pærer med lille fatning. De sidste skal man ikke stole på i en krise-situation.

mandag, maj 17, 2004

Man siger at vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Så er der da ét sted i Jylland hvor de ikke har fået motorvej.
Jeg har lagt mærke til at et taxameter kun har 5 cifre. Så med den rigtige timing kan man komem utroligt langt for ingen penge.
OK: en lile gåde:
Hvad er forskellen på en tom taxa og en taxa med passagerer?
.... ca. 60 kilometer i timen.

tirsdag, maj 11, 2004

Når et drengeband går på scenen hviner piger. Er det egentlig en kompliment at blive mødt af den samme reaktion som de giver en edderkop?
Når man er på nettet kommer der tit en meddelelse op der siger "Hvis du ikke bliver viderestillet automatisk, så klik på dette link".
Er jeg den eneste der lader være, af frygt for at virke pushy?

onsdag, maj 05, 2004

At få en karriere i dansk popmusik er som at vinde i lotto: Det lykkes mest for ældre, jyske mænd.

tirsdag, maj 04, 2004

Min onkel er grundlæggende set pessimist. Han nægter at købe kalender for et helt år ad gangen.
Tømmermænd kan faktisk medføre en pludselig og dyb indsigt: Al ost er for eksempel smøreost, bare man presser hårdt nok.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?