<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

onsdag, april 27, 2005

Jeg laver en perfekt parodi på Thomas Eje. Så længe han ikke siger noget.
Hvis Robinson Crusoe havde haft mulighed for at medbringe et bånd med kvindesnak, havde han gemt sig for båden.
Nogle lystfiskere foretrækker blink, andre flue. Jeg foretrækker vandpistol. Det er økologisk og dyrevenligt.
Jeg vil følge i Helle Thornings fodspor. Alene på grund af dovenskab. Hun har vel kun foretaget ét eller to mellem cand. scient. pol og Euro-pop-parlamentet.
Jeg er meget ambitiøs. Min primære ambition handler om at min nekrolog ikke skal indledes af ordet "omsider".

tirsdag, april 19, 2005

Folk der lærer at jonglere er grådige mennesker. Hvem ellers har behov for at vide at man kan have fem mandariner i hænderne samtidig. Vi andre kan sgu da nøjes med et par stykker og så tage anden gang hvis vi kan spise flere.
Verden er dejligt logisk: Hvis JEG ikke yder hvad jeg får penge for, så får jeg strafgebyr, morarenter og rykkere.
Hvis jeg ikke får hvad jeg har ydet for, så må jeg kraftedme vente til det passer ind i systemet at jeg får mine penge eller den vare, jeg har betalt for. Hvor er min ret til at idømme folk gebyrer?

fredag, april 01, 2005

Jeg hader første april. Dagen, hvor man ikke kan være hjælpsom og fortælle folk at deres snørebånd er gået op, uden at få skældsord retur. Det har jeg prøvet 11 gange i dag. Det var så også den samme mand, men alligevel. Og så sad han i kørestol.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?