<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

søndag, august 28, 2005

Nogen siger, at det hårdeste i verden er at arbejde på en fiske-fileteringsfabrik. Jeg vil mene at det rent teoretisk måtte være hårdere at arbejde på en fiske-fellateringsfabrik. Hvor sidder deres lem overhovedet?

fredag, august 26, 2005

Det er i øvrigt besynderlige venner, folk har. Hvis man ikke er særlig fiks på fingrene, melder de én til "Danmarks værste Handyman", bare fordi man fx kommer til at slå en bærende væg ned i forsøget på at sætte en plakat op. Med tape. Igen!
Og helt ærligt: Når folk nu er så villige til at melde hinanden, kunne TV-Danmark så ikke påtage sig et samfundsmæssigt ansvar og lave programmet "Danmarks værste skattebetaler"?

torsdag, august 25, 2005

TV-Danmark leder lige nu efter Danmarks dårligste Handyman. Jeg gemmer mig under sengen, til de har givet prisen til nummer to.
Gud har lige ringet. Han tror ikke længere på Thorkild Grosbøll.
Måske er jeg fordomsfuld, men efter at have set grønlændere her i landet, synes jeg måske ikke at det grønlandske hjemmestyre har fået verdens bedste idé når det udstyrer grønlændere med grænseløs kredit og sender dem til Danmark. SVARER DET IKKE TIL ... at gøre Peter Brixtofte til bestyrer af Holte Vinlager?
Måske er det et meget godt eksempel på det største problem i vores politiske systemm: Når de allermest stakkels herboende grønlændere klager deres nød til hjemlandet siger de "ansvarlige" politikere: "Nej, det har I misforstået: Penge er noget, der bare dukker op i de mængder man har brug for. Og hvad skal I med buskort. Tag dog jeres privathelikopter!"

torsdag, august 18, 2005

Jeg har en teori om at Elvis kunne tage dansk TV. Hvordan skulle han ellers have fået idéen med at skyde sine fjernsyn?
"Finn og Jacob vender tilbage". Når man har set programmet, lyder det mest af alt som en Zombiefilm.

mandag, august 08, 2005

En 17-årige er flygtet fra en lukket institution på Fyn. Under er en gårdtur klatrede han over hegnet. Det får en politiker fra Fyns Amt, Ib Dalsfledt, til at udtale "Det er uheldigt, men de unge har jo en fantasi uden lige". Ja, at være lukket inde bag et hegn og så med opbydelse af al sin kreativitet finde på at klatre OVER det. Det er jo noget af et Columbusæg, den unge mand der er kommet op med.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?