<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

fredag, marts 31, 2006

Jeg skal være millionær. Har opfundet "The next big thing": Binær soduku! Kun to cifre, begrænsede muligheder. Ingen bliver sure, alle kan være med.
Hvis gud er almægtig, må han have en meget vidtfavnende sans for humor.

tirsdag, marts 21, 2006

Baseret på den succes som bogserien og filmene om "Krumme" har haft, må man konkludere at det for folk er et tiltrækkende, ja nuttet, tilnavn. Gad vide om det tilnavn ville have haft samme positive klang, hvis folk havde vist at hovedpersonenes rigtige navn var "Erik"?

mandag, marts 20, 2006

Med den stigende levealder i den vestlige verden, så er det jo lidt deprimerende at man kan se frem til omkring 30 år af ens liv, hvor den største ros man kan få er at man stadig er "helt klar i hovedet". Det vil blive teknisk muligt at hæve pensionsalderen til så stor højde, at det vil blive et ansættelseskrav at man kan klare tyve minutters arbejde uden at nævne ordet "tysken".

søndag, marts 19, 2006

Jeg synes et kondom er en utroligt besværlig form for prævention. Især når man er færdig og skal rulle det sammen igen og lægge det tilbage i pakken.
Folk der producerer færdigretter har en idé om at det er vigtigt at skrive på emballagen, hvor mange personer retten er beregnet til. Som om der herskede en særlig "færdigret-blindhed" blandt deres kunder. Som om de solgte mad til folk, der var ude at stand til at vurdere deres egen appetit. De må jo være seriøst bange for at hvis de laver en ret til ti personer, og glemmer et nul, så ville enlige mænd landet over æde sig ihjel, på grund af et manglende ciffer og deres uudviklede evne til at vurdere omfanget af mad.

lørdag, marts 18, 2006

Hvis en rig, udenlandsk mand fører en dansk kvinde væk til et liv i arbejdsfri luksus hører man sjældent kvindebevægelsens brok om manglende ligestilling. Og det er jo for os mænd et skræmmende perspektiv, man kunne betegne som "Fisse-drain". Det er kun de sure og uattraktive, der bliver tilbage i et land hvor skatteprocenten forbyder Maserati og store armbevægelser. Sjovt som kvinder aldrig føler sig krænkede af store gaver, egentlig.

fredag, marts 17, 2006

For Dansk Folkeparti er de store skurke i Muhammed-sagen de imamer, der rejste til Mellemøsten for at sladre om tegningerne. Lidt sært at opleve netop det parti være sure over muslimer, der forlader Danmark.

søndag, marts 12, 2006

Et skræmmende aspekt ved den nye Gasolin-dokumentar er at der lige nu HVER aften sidder teenagere i biografer landet over og tænker "Det dér har han totalt gribbet fra ham fra Magtens Korridorer".

lørdag, marts 11, 2006

Jeg elsker når ens kvinde overrasker en med små spontane ting. Som når man kommer hjem og hun har flyttet lidt omkring på møblerne, så man får lidt mere plads. Som sidste gang jeg kom hjem til min exkæreste og alle mine møbler stod i trappeopgangen. Det var jo klart det mest praktiske, når hun nu havde skiftet låsen.
I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag og de avisartikler som deraf følger, er der en ting der slår mig hvert år: Hvem er de artikler rettet mod? Alle andre - tværkønnede - kampe for at opnå bedre rettigheder og mere lighed arbejder med agitation: At vække den gruppe, de selv tilhører til at slutte op om den fælles kamp, mens ligestillingskampen på klassisk kvindevis udelukkende foregår ved forsøg på at give mændene dårlig samvittighed. Man forsøger at få ligeløn på samme mmåde som man forsøger at lokke kæresten med til en parbrunch. Måske et tegn på at det ikke helt indiskutabelt er de undertryktes kamp, man kæmper.

tirsdag, marts 07, 2006

Jeg synes der bliver opbygget et negativt billede af mænd i pressen. Hver gang der bliver begået en forbrydelse, så svælger mandekritiske aviser som Politiken i forbryderens KØN. Der slåes stort op at der er tale om en gernings-MAND, og det bliver slået fast adskillige gange, at det altså er en mand der har begået forbrydelsen. Tænker Politiken slet ikke på de konsekvenser den omtale har for de fredelige mænd, der ikke begår forbrydelser?
Hvis man hele tiden bliver slået i hartkorn med forbrydere, mister man jo lysten til at bidrage til et samfund, der så tydeligt ikke værdsætter ens køn.
Der er mange farer forbundet med graviditet. For eksempel er det ni måneder, hvor det er kvinden, der kører hjem fra fester.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?