<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

mandag, juni 17, 2002

PENNEN ER STÆRKERE END SVÆRDET! Ikke at jeg har prøvet at score med et sværd. OK, der var én gang, men de dørmænd på Crazy Daisy er virkelig emsige. Men nok om det. I fredags tog jeg opstemt af mit høje weekendhumør (der var Chuck Norris-marathon på 3+) mod til mig og forærede Pernille et eksemplar af min første Dillerbob-bog: "Få et job, Dillerbob". Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Jeg er meget stolt af netop den bog, selvom det på grund af mine mangelfulde grafiske evner visse steder er LIDT svært at se hvad tegningerne forestiller. Pernille lovede at læse den "hvis jeg gik hjem og tog en lur". Man kan jo kun gætte på hvorfor hun er så vild med at jeg skal være udhvilet.
Her i dag var hun meget alvorlig da jeg var nede at handle, og da jeg skulle betale (for tredie gang den dag) sagde hun at der var "noget vi skulle snakke om". Nu skal vi mødes på en café på fredag. Jeg er meget spændt. Kryds fingre (eventuelt andet!) for mig. Og for Pernille. Hun skal til eksamen i et eller andet.
Comments: Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?