<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

mandag, september 23, 2002

Mange siger at mænd har det bedst med faste rammer. Andre hævder at kvinder har det sådan. Jeg siger, det gælder malerier.
Under alle omstændigheder er DSB stærkt opsatte på at give os klare linier. Jeg bestilte en billet over nettet, og fik følgende, lidt rigide, ordre som tak: Billetterne skal være afhentet senest på afrejsedagen.
Jamen jeg skal prøve. Jeg kan jo altid fortælle mere om hvor jeg skal rejse hen en anden gang.

lørdag, september 14, 2002

Kvindeløb, kvindehus, kvindebadning. Hvor er der efterhånden mange arrangementer hvor mænd ikke må komme. Gad vide hvordan kvinder ville reagere, hvis vi en gang om ugen holdt en stor fest hvor der kun var mænd, der distuterede på mænds præmisser. Og jeg tænker ikke på fredagsbaren på DTU. Det er underligt som kvinder på den ene side udsteder forbud, og på den anden aldrig mener, de gælder for dem selv.

tirsdag, september 10, 2002

Jeg havde en uhyggelig drøm i nat. Jeg drømte at USA ville tage hævn fra 11. September og begyndte at bygge et højhus oven i to irakiske fly. Så var det jeg vågnede og fandt ud af at jeg ikke skal spise shawarma lige før jeg går i seng. Eller efter.
Nu har det taget overhånd. Jeg er begyndt at Powerwalke i søvne. Jeg må enten finde en anden motionsform eller holde op med at falde i søvn på rulletrappen i Illums.

mandag, september 09, 2002

Jeg har fundet en løsning. Jeg er begyndt at power-walke. Det løser dels problemet med den forsvundne Nike-sko, og dels er jeg trendy og på linie med de førende Hollywood-stjerner. Og så får jeg endelig fornuftig brug for mine Jacoform-sko. De er nu utroligt behagelige. Det eneste problem er at det åbenbart er svært at se forskel på en seriøs power-walker, og en sindsforvirret hjemløs. Det er noget med at begge har det samme tomme blik, rastløse skridt og distinkte svedlugt. Den hjemløse puster bare ikke helt så meget.
Men jeg fortsætter. Skoen er uhjælpeligt forsvundet. Det hjalp ikke at sætte en seddel op i min opgang. Den enste kommentar jeg fik på mit tilbud om at man kvit og frit kunne stille den tilbage, var en ondskabsfuld påskrift med ordlyden "gå efter lugten!" Måske skulle jeg ikke selv have valgt overskriften: "Køb jeres egne løbesko, nasseprinse!"

onsdag, september 04, 2002

Det er da utroligt så uheldig jeg er. Her havde jeg tunet min stålfaste vilje ind på at tabe mig, og ikke så snart har jeg løbet én tur, før jeg bliver saboteret af simpelt tyveri!!!
Jeg lod mine løbesko stå på trappeopgangen, og da de havde stået der under en måned kommer jeg ud en morgen, og så mangler den ene af dem! Hvem stjæler én løbesko. Man ser da ikke mange ét-benede spæne rundt om søerne. Måske er mineofre bare uhæderlige, og bruger det meste af deres dag på at ribbe skotøjsforretninger i indre by. Sådan et stativ ude på gaden er jo et tag-selv bord for dem, bare med mindre fiskefilet.
Men jeg giver ikke op. Jeg er begyndt at hinke mig i form. Jeg kan allerede tage op til fire, nogle gange fem hink. Hvis det bliver ved på den måde kommer jeg i Guinness Rekordbog. Det har jeg drømt om siden jeg første gang smagte en flødebolle.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?