News from Hell

Jeg synes at have bemærket at i spidsen for enhver virkelig lang kø, står der en kvinde. I hvert fald rundt omkring i butikker, der har en betjening, man kan koste omkring.
De eneste gange jeg synes at det er mænd, der tager lang tid en den der danske Rambo, der omsider har fået nok og rødsprængt af raseri lader et langt livs (eller i hvert fald den sidste måneds) frustrationer komme ud i en galdeblæsende talestrøm, indvolverende lige dele berettiget vrede over bureaukratiske urimeligheder og generelle injurier. Og den eneste konsekvens af deres amokløb er en god portion ydmygelse og en endnu tungere behandling, for vi er jo i Danmark hvor "systemet" altid har loven på sin side.
Men i detailhandlen er det kvinderne, vi venter på. Der er ikke den frugt der ikke kan findes i en bedre farve, eller den lidt mere regelmæssigt formede croissant, der ikke kan graves frem nederst i en bunke, mens køen vokser og duggen driver af væggene. Der kan kort sagt sagt prøvesmages mange oste, mens mit liv bliver kortere.
Og hver gang jeg står i sådan en kø kommer jeg til at tænke at det er et bizart paradoks: Hvordan kan kvinder være så dårlige til at forlange hvad de vil have i en lønforhandling, når de er så gode til det hos bageren?