<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

søndag, maj 14, 2006

Hvorfor gør vi det ikke bare til udvisningsgrund at være fattig? Så er vi færdig med dem! Problemet er selvfølgelig at sætte grænsen. Det ville jo være uheldigt at lave en kommateringsfejl så folk som Claus Hjort Frederiksen pludselig blev slæbt skrigende og bandende ud af Danmark.
Han ville jo nok råbende hævde at han havde gjort en masse for "landet", man hvis hans udsmidere var semantisk begavede ville de nok fastholde at han mest havde gjort en masse for landets rigeste beboere.
Det er måske et ekstremt eksempel, men hvis en asylansøger lyver, har vedkommende ikke en chance for at blive i landet. Når Claus Hjort Frederiksen bevidst lyver og misfortolker en undersøgelse af lediges vilje til at søge job, så får han lov at blive som minister, selvom der ikke er et sekunds tvivl om at han er en løgner og bedrager. Tænk at vi kan acceptere så uvederhæftigt et menneske som et af landets vigtigste ministre.
(For nu at uddybe: En undersøgelse fra Rammbøll viste at en del af brugerne af portalen "Jobnet" ikke var villige til at tage et nyt job, og det fik Claus Hjort Frederiksen fortolket som om den samme del af de LEDIGE ikke var villige til at tage et job, selvom Jobnet bruges af folk i arbejde og af folk, der ikke får sociale ydelser, og dermed ikke er forpligtiget til at tage et jobtilbud. Og Claus Hjort valgte endda at fremhæve de fakta, der passede ham, og sende dem med til regeringsvenlige medier som "Børsen" og "TV2", og nægtede at trække den pressemeddelselse tilbage, da andre opdagede fakta. Så de eneste dækkende ord for ham er manipulation og dårlig moral. Skam dig, fede).
Comments:
hep hep !
 
Nu har jeg lidt svært ved at se at Venstre ellerregeringen gør noget for "rige mennesker".

jeg anser ikke mig selv som rig, men smider 66% i skat. Så stop med at sig at de gør noget for os der har et reelt arbejde og sponser, dem der ikke gider arbejde eller bruger 114 år på at læse noget så ligegyldigt som Ide historie.
 
Hej Sebastian!

Tak for en ellers fed blog, som jeg ofte læser med stor fornøjelse - der er sgu mange guldkorn!
(Og først nu opdager jeg det meget lidt uigennemskuelige, at man kan lave commenst ved at trykke på dit navn.. Hmm)

MEN, men, men...
Ku' du ikke lave en ny blog om politik - og så holde humor for sig og politik for sig? For helt ærligt, der er ikke meget sjov i de politiske indlæg - tværtimod er de direkte småkedelige - uanset om man så vurderer dem som åbenlyse sandheder eller naive, ensidede partsindlæg. (Jeg oplever dem personligt som en jævn blanding af begge.) Modsat de "lækre" og gennemførste rent humoristiske indlæg, er de politiske 99% af tiden blot en eller anden kritik, der SER UD TIL lige inden offentliggørelse at have fået en overdrivelse eller sammenligning smidt ovenpå for at maskere det som en joke.

Jeg VED da godt, at det er DIN blog - men det ville forhøje kvaliteten væsentligt!

Tak! :-)
 
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?