<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

onsdag, november 21, 2007

Når man ser på supermarkedernes udvalg af særlige "julesmåkager" kan man ikke undlade at få den mistanke, at de bruger højtiden til at slippe af med alle de ingredienser, som ingen gider, men som de indkøbte et alt, alt for stort lager af sidste i 60'erne.

fredag, november 16, 2007

Mon Pia Kjærsgaard kan se ironien i at hun kan vælge at samarbejde med en færing eller en mand fra Syrien, når hun skal regere Danmark. Og kan Bendt Bendtsen se ironien i at han slet ikke får noget at skulle have sagt. Kan han overhovedet se ironi. Og forstår han offsidereglen?
Mogens Camre vil ikke i Folketinget. Det har han vidst længe, men det ville være "for kompliceret at melde ud". Glimrende træk at forklare disrespekt for vælgerne med MERE disrespekt for vælgerne.

fredag, november 09, 2007

Hvis en fobi er en irrationel angst af tvangsneurotisk karakter, så har jeg udviklet min egen: Angsten for ikke-eksisterende P-pladser: Polygirofobi. Også kendt som angsten for at cirkle omkring i sit eget kvarter i halve timer, fordi alle andre kommer hjem 16.30 og de eneste pladser, de ikke fylder op, er blokeret af de konstante renoveringsprojekter som de lokale småborgere kaster friværdi-fiktionspengene i nakken på.
I København ligger der ved Søerne en café ved navn "Frontpage". Når jeg passerer den kan jeg ikke undgå at tænke på hvordan sådan en "Frontpage" ser ud, og hvilken frisør der mon har opfundet den. Og har den mange tilhængere? Jeg ser ikke særlig mange mennesker med helt kort nakkehår og et gardin ned foran øjnene.
Løsningen må være ikke at have nogle venner under 25 år. Og problemet? Hvordan man undgår dagen igennem at få de evindelige sms'er om nye telefonnumre. Jeg er en gammel mand. Jeg vil have at folk har de numre de har, så man kan nå at skrive dem ned, og måske endda efter en 12-15 år huske dem. Jeg gider ikke skulle opdatere en kontakt hvergang en eller anden forvoksen teenager skifter fra Debilia til TeleNar til taletid og tilbage igen. Så giv mig dit nummer, hvis det er et, du har tænkt dig at beholde. (Ikke dig, frk. Klokken!)

torsdag, november 08, 2007

Alle de håndværkere som Henrik Qvortrup betaler for at hævde, de har arbejdet sort for Naser Khader, indberetter forhåbentlig deres honorarer til Skat. Ellers skal vi bare til at læse ligegyldige historier i andre blade, om folk der har arbejdet sort for Henrik Qvortrup.
Alder er den eneste faktor, der gør at man kan give andre gode råd i kraft af hvor dum, man selv har været

This page is powered by Blogger. Isn't yours?