<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

mandag, februar 08, 2010

Nu har jeg læst en del netdebatter, faktisk en del for mange til at fremstå som en travl person. Så for at kompensere for det og virke mere dynamisk, har jeg et forslag, der kan spare en del tid for os allesammen: Jeg synes, vi skal udpege en form for "mediediktator", der skal bestemme hvad aviser og tv-stationer må beskæftige sig med. Jeg forestiller mig at han skal hedde Erik, være håndværker og stemme DF, selvom han siger, han stemmer Venstre, hvis nogen spørger ham. Så skal han have alle journalistiske historier tilsendt og vurdere om det er noget, som medierne må "spilde deres tid på" eller ej. Jeg ved godt, det vil give Erik temmeligt meget at se til, men at dømme efter hans aktivitet på nettet nu, vil det ikke kræve flere timer end han bruger for tiden.
Comments: Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?