<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

søndag, september 26, 2010

Jeg er en (u-)rimeligt tykhovedet ældre mand, og har en fladmast læringskurve, så tilgiv mig hvis det her er trivielt og gennemtygget stof, men altså: Jeg hører en del om det dér "Ligestilling". Jeg abonnerer på Information og Politiken henover weekenden, så det er forsåvidt min egen skyld, men det er som jeg tolker skriverierne temmeligt vigtigt: Det er et problem at for få kvinder vælger en karriere som topchefer. Det er et problem at for få kvinder vælger et liv som forskere, og i den her uge har Information skrevet meget alvorlige artikler om det store problem at få mange kvinder med smag for musik vælger at blive sangerinder, og tilbringer deres liv med det, i stedet for at blive guitarister, sangskrivere eller musikproducere. (Jeg led af den misopfattelse at verden havde rigtige problemer, men nok om det).
Min spage pointe er bare at man kræver ret voldsomme livsændringer hos de kvinder, der skal forske, være direktører eller spille guitar "for life". Og inden man gør det, kunne man så definere, hvad resultatet af det ligestilling skal være? Hvis man går i gang med at omlægge folks liv, må det vel have et formål, med mindre man er en crazy diktator, Caligula-style? Så hvad skal vi som samfund have ud af ligestilling? Vil kineserne kaste sig over vores varer og rive dem af hylderne i begejstring over ... statistik? Køber man af dem med det gode produkt eller af dem med den kvindelige direktør? Anskaffer man sig en lorte-plade, fordi produceren har et lige cpr-nummer? Når man nu er villig til at bruge penge, tid og forskning (ikke for at antyde at "kønsforskere" kunne finde meningsfyldt beskæftigelse andre steder) på Projekt Ligestilling, må det vel være fordi vores samfund behøver det?
Det er vel ikke kun af hensyn til de kvoterede?
Comments: Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?