<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

torsdag, januar 13, 2011

Generelt kan stærke tømmermænd give anledning til en hvis mistro til menneskeheden, som koncept betragtet.
Men hver 1. januar bliver mine tømmermænd voldsomt forstærket, når jeg oplever normaltbegavede mennesker, der bruger timevis af deres liv (omend dette "liv" ved denne lejlighed kører på lidt nedsat kapacitet) på at se "Skihop fra Garmisch-Pardenkirchen". Lad mig straks understrege at hvis du er en af nationens garanteret ALT for få skihop-afficionados der nyder at betragte disse stolte atleter falde ud fra noget højt med brædder på fødderne, er du naturligvis lovligt undskyldt og fritaget fra min galde og generelle livslede.
Dem, jeg virkelig undrer mig over er de mennesker, der spilder timer, de KUNNE have brugt på at bryde deres nytårsforsætter, på at se et arrangement, de resten af året ville ignorere fuldstændigt. Og hvad begrunder de tidsspildet med? At det er "en tradition". Nej, det er IKKE en tradition. Engang i DRs monopol-tid har en østrigsk mandsling i et øjebliks overmod tilbudt rettighederne til dette hæslige arrangement alt, alt for billigt, hvilket en (med statsradiofonisk garanti) stangvissen mellemleder har taget imod og honoreret med en 50-årig kontrakt.
Og i kontraktens første år så var der ikke andet. Med mindre man tilhørte de heldige, som kunne se noget af lignende underholdningsværdi på svensk eller tysk tv, så kunne man enten se skihop eller foretage sig noget fornuftigt, og med de valgmuligheder er vi jo mange, der så klart foretrækker hjernedød underholdning.
Men i dag har de fleste danske hjem en DVD-samling, der fylder adskillige hyldemeter, hvis de da ikke ligefrem abonnerer på dette "Video on demand" som Yousee har oprettet for at give Stine Steengade noget at rive i indtil hendes mand får filminstitut-bevillinger til et nyt intimt drama om den svære kærlighed. Og der er jo kanaler, der ligefrem sender noget underholdende, hvis man absolut vil se tv. Mon ikke man kunne finde noget mere medrivende end splejsede mænd af finsk eller midteuropæisk oprindelse, tilsat enkelte japanere, der udfører præcis samme hop efter tur? Skihop er jo så kedeligt at man efterhånden mistænker at det er den samme mand som hopper igen og igen, blot med lynskift mellem forskellige variationer af stramtsiddende heldragt?
For det er det allermest deprimerende. Skihop er jo blevet KEDELIGERE med årene. I min barndom woblede hopperne afsted som små børn der tog deres allerførste skridt, og mindst hver tiende styrtede spektakulært og skulle skrabes af bakken, bare der indfandt sig et minimum af sidevind. Det tilførte i det mindste tidsspildet en form for gladiatoragtig storhed, hvor livstrætte drengemænd ofrede deres nørdede liv på vore tømmermænds alter.
Så hvorfor se det? Fordi, det er en "tradition". Det burde være første trin i en IQ-test at man giver 25 point i fradrag til alle, der respekterer traditioner. "Tradition" er jo et fremmedord for "bare fordi". "Tradition" er "Plejer"'s sejlivede fætter. Sylte er opfundet som en straf til alle, der gør ting fordi traditionen tilsiger det: Hvis man æder en gelatine-blævrende klump, baseret på de dele af industri-svinet, der ellers skulle smides ud, fordi det "plejer" man på en bestemt årstid, så fortjener man den kvalme fornemmelse hele vejen ned gennem halsen. Er man straffri, hvis man starter en "tradition" for at blotte sig på en bestemt dato? Kan man undskylde julefrokost-utroskab, med at det er en tradition, og kræver det i så fald, man også spiser sylte?
Kan vi ikke i det mindste starte en tradition for at man skal begrunde sine traditioner med en form for fornuft. Eller i tilfældet skihop, med underholdningsværdi. Tilfør nogle bueskytter, så skal jeg nok kigge med 1. januar 2012.

Etiketter: , , , ,

Comments: Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?