<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

lørdag, december 03, 2011

Det er som om, de mangler noget, alle prædikanterne i de borgerlige partiaviser. Fra Venstres egen Talibankriger, Søren Pind, over den parti-shoppende kuglestøder, der efter et årti på Team Danmark-støtte endte på det yderste, religiøst betonede liberale overdrev, til Jyllands Postens fantasiløse, indavlede og hykleriske lederpanel (hvad med om de forholdt sig til avisens egen pro-nazistiske fortid, inden de skrev mere om Ole Sohn?)
Utrætteligt malker de klichéen om at "det skal kunne betale sig at arbejde", helt uden at nogen som helst forfægter det modsatte synspunkt. Jow, de har da fundet enkelte eksempler på folk, der skulle have en høj løn for at den kan erstatte de sociale ydelser, som deres skæbne og de gældende regler berettiger dem til, men hvad er det nu, man kalder det, når der bliver lovgivet efter enestående eksempler. Nåh jo: Idioti. Man mærker ikke helt samme ildhu fra de kanter, fx, når en virksomhed grundet sin natur kan slippe afsted med at lade sine ansatte arbejde i skattely, plyndre nationens sparsomme naturressourcer og udnytte enhver mulighed i lovgivningen for at slippe billigere i skat. Så kalder de dem ikke nassere: De kalder dem "A.P. Møller" og falder i næsegrus beundring.
Selvom disse gode, borgerlige herrer og deres proselytter aldrig bliver trætte af at gentage klicheen om at "det skal kunne betale sig at arbejde", så kommer det til at virke en smule skingert og ynkeligt, når ingen siger dem imod, så for nu at forskåne de nævnte og adskillige andre for at komme op med deres livs første originale tanke, så lad mig tage en for holdet: "Nej, det skal IKKE kunne betale sig at arbejde". Værsgo: Jeg forfægter det modsatte synspunkt, og skal nok uddybe på opfordring. Lige nu vil jeg holde fri og nasse løs. Mmmmhhhh - Nasseri. <3
Comments: Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?