News from Hell

Jeg ligger i min seng, under min meget varme dyne. Kan mærke hunden ligger op ad mit ben, og høre den trække vejret dybt og roligt. Men jeg kan også høre en lyd inde fra stuen, og min kæreste er allerede taget på arbejde. Har hun glemt noget? Døren ind til stuen går op, og en fremmed pige stikker hovedet ind. Hun går rundt om sengen, tager fat i begge mine hænder og siger noget til mig, jeg ikke forstår. Jeg kigger undrende op på hende og hun siger "jeg skal hente noget" med en mærkelig accent. Hun slipper mine hænder og går ind i stuen igen, og lukker døren efter sig. Jeg vil sige noget, men jeg kan ikke få et ord frem, jeg vil rejse mig og tage tøj på, men jeg er helt paralyseret, og kan ikke røre en muskel. Hunden snorker. Så begynder der at dukke mærkelige tegn op på væggene og på skabsdøren. Nærmest en form for sorte runer, der vokser frem overalt. Flere og flere dukker op, og værelset begynder at rotere. Tegnene roterer den anden vej, og bliver så mange at de vokser sammen til en tæt, sort masse, med et intenst sort skær. Som at ligge indeni Saurons discokugle. Så holder væggene op med at dreje rundt og værelset er stille igen. Jeg er stadig ude af stand til at røre mig, og sveder voldsomt. Frygter sindssygen omsider er brudt ud. Hunden snorker. Døren ind til stuen og døren ud til gangen går begge op, og der er lys begge steder. En anden fremmed kvinde går gennem mit soveværelse, og så kommer en den anden vej. De går forbi hinanden, stadig flere og flere kvinder. For fodenden passerer kvinder hinanden, som var det indgangen til en Metrostation. Hvem kan sove under de vilkår. Så smækker begge døre i, voldsomt, og der bliver stille. Helt stille, bortset fra hundens snorken som igen kan høres tydeligt. Så kommer der skridt inde i stuen. De nærmer sig døren, som bliver åbnet, langsomt og forsigtigt. Min mor stikker hovedet ind. Hun har ikke det lyse hår, hun plejer, men en leverpostejsfarvet, tætklippet frisure. Lidt som Mia Farrow i "Rosemarys Baby". Hun går rundt om sengen og tager også begge mine hænder, og kigger mig ind i øjnene og siger "Jeg har jo været ovre hos Doktor Hauth i Esbjerg!". Jeg anede ikke, der var en Doktor Hauth i Esbjerg, og endnu mindre at min mor konsulterede ham. Jeg kan ikke få et ord frem, og min mund er tør og ru. Mens jeg kigger på hende begynder hendes hår at vokse. Fra den triste cæsarfrisure til en høj, flot Elvis-frisure i blanksort. Jeg synker og får fremknækket et "Mor, dit hår!?" Hun kigger ned på mig og siger "jeg måtte jo til frisøren når vi havde aftalt, vi skulle være sammen i 24 timer". Så vidste jeg, det var en drøm og vågnede.