<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

torsdag, oktober 26, 2006

"Du tænder for fjernsynet for at se noget NYT", siger en inderlig Lars Brygmann i Nykredit-reklamerne. Ja, og hvorfor fanden sender I så en ældgammel reklame?
LIge netop en reklame med den tekst tåler måske alderen værre end så mange andre.

mandag, oktober 23, 2006

Jeg tilhører en generation af danske mænd, der af tv og triviallitteratur er blevet indoktrineret til at det mest romantiske i hele verden er at "ligge i ske". Jeg er ikke læge, men jeg har den dystre forudanelse at det vil medføre at om 30 år vil vi stå med tusinder af mænd med slidgigt i skuldrene, og fuldstændig deforme led.
For lad os indse det: For manden er der bare ingen behagelige stillinger forbundet med at ligge i ske. Og følgevirkningerne vil være at om 30 år er det singlemændene, der (bogstaveligt talt) skal bære samfundets byrder.

torsdag, oktober 19, 2006

Hvis der en dag kommer et dansk mesterskab i "antagelser", må jeg være en oplagt favorit. Jeg er knaldgod til at antage. Det er mest teorier og opfattelser, jeg "antager". Ikke skikkelse af en tårnfalk, fx. Så god er jeg heller ikke.
Min computer hævder at for at få lov til at se en bestemt net-side, skal jeg "activate cookies". Hvad har det med EDB at gøre at jeg optræner nogle småkager? Jeg ved ikke engang hvilke øvelser der er passende for bagværk af den størrelse.

onsdag, oktober 11, 2006

Nu synes jeg det er temmeligt tit man hører om Figaros Bryllup. Der må foregå en del af Figaros skilsmisser ind imellem. Måske er det på grund af Figaros utroskab eller noget af det som foregår på Figaros Polterabend.

mandag, oktober 09, 2006

Et eller andet sted er det lidt pudsigt at for Dansk Folkepartis medlemmer er Pia Kjærsgaard hævet over profeten Muhammed når det gælder kritik. Hvem er fundamentalisterne så?
Jeg synes man må slå fast at dårligt vejr er bedre end slet intet vejr. Det må enhver der har været fanget i det ydre rum være enig med mig i.

søndag, oktober 08, 2006

Den nye Telia-reklame med sloganet "Logik for burhøns" må da siges at toppe listen over tåbelige reklamer. Lad gå at de oplysninger de fremkommer med, på ingen måde er indlysende, og dermed ikke ER "logik for burhøns", men endnu dummere er det da at de forventer at nogen har lyst til at være, eller i det mindste agere som, en burhøne. Andre reklamer forsøger at sølge idéen om at man er fri, uafhængig og selvstændig: Telia appelerer så til folk, der gerne vil sidde bag et trådhegn med nogle andre stykker fjerkræ. Rimeligt gok-gok, alligevel.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?