<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

onsdag, juni 29, 2005

Man siger at ikke to snefnug er ens. Et princip der kun kendes alt for godt fra nyvaskede sorte sokker.

lørdag, juni 25, 2005

Som regel tager det år og dag at få betjening på en bar, men man kan ikke undslippe horden af ekspedienter når man går ind i en tøjbutik. Skal vi se at få omskolet nogle tøjekspedienter, eller er det bare mig, der drikker for meget og ikke går tilstrækkeligt op i min påklædning.

mandag, juni 20, 2005

Forsiden af SE og HØR: "Vildt bryllup - kun SE og HØR var med". Det lyder ærlig talt ikke særlig vildt.

onsdag, juni 15, 2005

Kan vi opnå konsensus om at det i år 2005 er blevet for sent at rose "nettet". Når folk føler trang til at fortælle hvor utroligt glade de er for det dér internet så kunne de dybest set lige så godt juble over konceptet "veje". Eller "bøger".

lørdag, juni 11, 2005

Bertel Haarder har omtalt Folkeskolens formålsparagraf som "90'eragtig". (Modigt af en mand der var undervisningsminister frem til 1992).
Jeg læser det som et positivt tegn på at Bertel vil have hypernostalgi på skemaet. Er jeg den eneste der savner hypernostalgi?!?
Men det er en interessant udmelding, der fortæller at Bertel mener at politikken bør afspejle nutiden, og ikke dvæle i fortiden. Hvornår var det nu at Adam Smith grundlagde liberalismen?
Det mindste man kan gøre, når man får en fartbøde er at komme op med en undskyldning, betjenten ikke har hørt før, så sidst jeg blev stoppet af en mand i lædertøj, der forklarede at jeg kun måtte køre 110 km/t., sagde jeg "Nå, jeg vidste ikke at det også gjalt horisontalt".
Næste gang overvejer jeg forklaringen "110 kilometer i timen: Det er jo 220 på en halv!"

mandag, juni 06, 2005

Jeg synes godt man kan tillade sig at blive lidt skuffet, når en kvinde spørger om man er med på "en fræk nat", og det viser sig at hun har planlagt, man skal ringe på fremmede menneskers dørklokker og løbe.

fredag, juni 03, 2005

Jeg er som regel for nærig til at bruge tørretumbler når jeg vasker tøj. Jeg prøver i stedet at genskabe en lavintensitet-version af den derhjemme. Jeg skruer radiatoren helt op og jonglerer så med tøjet, når rummet er blevet så varmt som muligt. Nogle gange tager det kun fem timer, før tøjet er tørt, og hvem griner så?
Bare man prøver sjusket nok, er ingen nederlag uforklarlige!

This page is powered by Blogger. Isn't yours?