<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

lørdag, december 31, 2005

Hvor mange af TVs boligindretningseksperter er mon på vej til Pakistan. Jeg har hørt at der virkelig skulle være noget at tage fat på.
Hvem er ham dér "Hr. Mads", og hvorfor er folk så høflige overfor ham, med alt det ballade han render og laver i Mellemøsten?

onsdag, december 21, 2005

Det er herligt at købe julegaver. Elsker det. Køerne, sveden, stresset, kasserne der åbner og lukker i et uforståeligt mønster og derfor virkelig holder én på tæerne. Noget af det, jeg allerbedst kan lide er de gode muligheder for at skabe overflødigt krænkede følelser hos modtageren. Giver man parfume svarer modtageren "synes du ikke, jeg lugter godt". Giver man tøj siger modtageren "synes du jeg går grimt klædt" og giver man vin siger de "Synes du vi drikker". Så i år giver jeg dildoer for at sige "fuck dig".

fredag, december 02, 2005

Først kom "Rejseholdet", så kom "Ørnen". I DR-Dramas utrættelige søgen efter nye udfordringer har man nu fundet frem til en ny serie, der ikke vil skuffe fans af de to forgængere. DR Fri Fiktion præsenterer "Ørnebanden", en gruppe af betjente sat sammen af de to stjernespækkede mandskaber. Se hvordan selv et cykeltyveri bliver uoverskueligt at opklare, når Ghita Nørby konstant er sur, Lars Brygmann hele tiden ser syner og Jens Albinus kæmper med sin rolles indre dæmoner. Og når så Mads Mikkelsen konsekvent skal have fri for at spille fodbold med "Stjerneholdet" bliver der ikke meget opklaringsarbejde tilbage.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?