News from Hell

Nu må kampen mellem kønnene holde op. Vi må jo bare erkende at de to køn har forskellige styrker og svagheder, og derfor supplerer hinanden. Mænd har fx stået for alle større og vigtige opfindelser i de sidste 75.000 år, mens kvinder laver en virkelig god balsamico-dressing.
OK, det er måske en klam generalisering, så rettelse: Nogle kvinders balsamicodressing er virkelig ringe.

I dag er der Alt for Damernes store "Kvindeløb". Et arrangement hvor mænd ikke har nogen adgang, og denne overtrædelse af ligestillingsreglerne forklarer man typisk med at "mange kvinder ikke har lyst til at løbe sammen med mænd, de føler sig overbegloet og vil meget hellere hygge sig med andre kvinder, for der er en meget mere afslappet og mindre konkurrenceorienteret atmosfære når piger er alene sammen". Eller noget i den retning. Denne utrolige søstersolidaritet og dette velgørende brud med mændenes åbenbart ulidelige konkurrencementalitet har jeg set fremhævet i alle de omtaler af løbet jeg i årenes løb har læst. Og den dementeres jo kun LIDT af årets slogan, som er: "Alt for Damernes kvindeløb: Det FØRSTE, det STØRSTE og det BEDSTE"!

Så begynder det...
Jeg har længe forudset at Danmarks næste store konflikt ville finde sted på Nørrebro. Og jeg taler om en konflikt på linie med Muhammedtegningkrisen, om et kultursammenstød mellem uforsonlige og ubøjelige fanatikere. Nørrebro er nemlig domineret af to grupper, med de jyske forældrekøbsstuderende og "gamle" beboere som en form for outsidere. Den ene gruppe er de unge, let skuelende indvandredrenge, med hang til forsænkede biler og et ikke helt lille ønske om at det på et tidspunkt må lykkes at skabe en form for spænding i dagligdagen.Den anden er børnefamilierne i segmentet "vi vil ikke flytte ud af byen for det er så dejligt med lidt liv, og så alle de herlige kultur-tilbud". De to grupper er begge to fredhellige i den danske debat. "Tænk på barnet" er atombomben over Hieroshima for enhver diskussion, og et ønske om at indskrænke de unge indvandreres udfoldelse er en form for kulturel disrespekt der placerer en direkte på Dansk Folkepartis højrefløj i den offentlige bevidsthed. Og indtil nu har det ikke givet problemer mellem grupperne, mest fordi børnefamilierne mest er af pædagog-/"Kan ikke se så meget som en samosa i en døgnkiosk uden at råbe 'mmmmmhhh - hvor dufter den bare SKØNT'-typen". Men jeg tror det er et år siden at tanken første gang slog mig at de fundamentalistiske børnefanatikere måtte være på åben kollissionskurs med de af og til meget hasarderet kørende unge fyre. Og her i dag så jeg det så: Nyanlagte fartbump i Blågårdsgade. Så nu kører konflikten: Brikkerne er placeret og begynder at bevæge sig. For børnefamilier stopper jo ikke, før byen er død som puderummet i en fritidsordning efter 18, når man først rækker dem en finger. Så nu kan vi godt regne med at der bliver en utroligt civiliseret form for ballade på Nørrebro det næste par år. Ikke så mange slagsmål, men en del diskussioner af typen "Jeg troede vi var enige om"/Hallo, mand!" eller "Det jeg oplever at jeg hører dig sige"/"Du ska' ikk' bestemm' over mig, danskluder".
Kan man bestille plads med det samme?

Man griner altid af at 90% af de danske billister mener at køre "bedre end gennemsnittet". Men det er jo strengt taget meget muligt, hvis bare de sidste 10% kører tilstrækkeligt dårligt.

De kvindelige politikere og meningsdannere af samme køn der lobbyer for at få flere kvinder i erhvervslivets bestyrelser, ved jo udmærket godt at det er dem og deres veninder der skal dele pladserne og de tiltalende honorarer. Det er ikke så meget et udtryk for samfundsrettet feminisme, men mere for rendyrket personlig grådighed.

En af mine absolutte favoritter ved det kommende fodbold-VM må være Togo. Et land, der simpelthen på engelsk hedder "Ud af huset". Det er da et tegn på at de må være stærke på udebane.

Det tristeste i hele verden må vel være hvis en schizofren mand sidder helt alene på en bænk og tænker "jeg er jo omgivet af idioter".