<$BlogRSDUrl$>

Løse indfald, dumme jokes, stråtanker og andre tåbeligheder, fra en dansk tosse, der burde have bedre at give sig til.

onsdag, marts 09, 2011

Der er talløse ting, jeg har svært ved at forstå. Vi er langt over en Top-100 eller Top-1000, og den vokser eksponentielt. Men en sag, der virkelig er på vej op ad listen er idéen om at fortidens bedrifter på mystisk vis kan nedarves. Det er typisk i forbindelse med integrations-, undskyld, Søren Pind: Assimilerings-debatten, at den sniger sig frem. Eller ”sniger” er et forkert udtryk, for den bliver af visse debattører anset for en slags stopklods, der bør lukke munden på modstanderne infinitivt. Konceptet er som regel noget med at de, der har boet her i Danmark ”i generationer”, (hvordan man så end gør det uden reinkarnation), kan tage æren for hvor godt vi har det, sådan sammenlignet med resten af kloden generelt, og steder folk ønsker at flygte fra mere specifikt.
Sådan en form for karmisk arveret, hvor man lige holder sine forfædres timesedler ud i strakt arm og regner med at det køber en retten til lidt åndelig dovenskab.

Den abonnerer jeg ikke på. Selv hvis man er en direkte arving til samtlige Grundlovens fædre (de holdt nogle vilde fester dengang), så mener jeg kun man kan tage æren for sin helt konkrete indsats, med mindre man kan rejse i tid. Eller er kongelig: Frederik arver riget uanset hvad han ellers foretager sig, men udenfor Amalienborg er man nødt til selv at gøre en indsats. Ellers må man i det mindste være konsekvent: Hvis man synes man har ret til at tage æren for det samfund, vi lever i, fordi man nedstammer fra nogle, der havde en lille andel (sic!) i at det blev opbygget, så må man også tage skraldet for alt det, ens familie render og laver. Så alt hvad ens fulde onkler klemmer ud gennem sidebenene til fester, det må man stå til regnskab for. Alle mormors læserbreve til Ude og Hjemme ryger direkte ind på bogen, og er noget man også selv må stå på mål for. (Hvordan man så end står på mål i bøger).

Jeg har en idé om at mine bedsteforældre, deres forældre og resten af genpølen havde det temmelig hårdt, men at bruge den viden til at råbe af folk, hvis bedsteforældre har knoklet lige så hårdt i en anden del af verdenen, mener jeg er idiotisk. Eller jeg mener det ikke, men mine forfædre gør, så jeg er enig.

Etiketter: , ,

This page is powered by Blogger. Isn't yours?