News from Hell

Da jeg var barn, var der ikke noget der hed at hjælpe "de kære små" til at vinde mandelgaven. Næh, min far have den regel at den, der spiste mest ris a la mande, han fik også mandelgaven. Det var min første oplevelse med konkurrencesport, og jeg husker tydeligt, den første gang, jeg vandt. Jeg tror at jeg langt hen på sommeren stadig stolt sad og kiggede på min mandelgave. Der, på Julemærkehjemmet.

Når man ser på supermarkedernes udvalg af særlige "julesmåkager" kan man ikke undlade at få den mistanke, at de bruger højtiden til at slippe af med alle de ingredienser, som ingen gider, men som de indkøbte et alt, alt for stort lager af sidste i 60'erne.

Mon Pia Kjærsgaard kan se ironien i at hun kan vælge at samarbejde med en færing eller en mand fra Syrien, når hun skal regere Danmark. Og kan Bendt Bendtsen se ironien i at han slet ikke får noget at skulle have sagt. Kan han overhovedet se ironi. Og forstår han offsidereglen?

Mogens Camre vil ikke i Folketinget. Det har han vidst længe, men det ville være "for kompliceret at melde ud". Glimrende træk at forklare disrespekt for vælgerne med MERE disrespekt for vælgerne.

Hvis en fobi er en irrationel angst af tvangsneurotisk karakter, så har jeg udviklet min egen: Angsten for ikke-eksisterende P-pladser: Polygirofobi. Også kendt som angsten for at cirkle omkring i sit eget kvarter i halve timer, fordi alle andre kommer hjem 16.30 og de eneste pladser, de ikke fylder op, er blokeret af de konstante renoveringsprojekter som de lokale småborgere kaster friværdi-fiktionspengene i nakken på.

I København ligger der ved Søerne en café ved navn "Frontpage". Når jeg passerer den kan jeg ikke undgå at tænke på hvordan sådan en "Frontpage" ser ud, og hvilken frisør der mon har opfundet den. Og har den mange tilhængere? Jeg ser ikke særlig mange mennesker med helt kort nakkehår og et gardin ned foran øjnene.

Løsningen må være ikke at have nogle venner under 25 år. Og problemet? Hvordan man undgår dagen igennem at få de evindelige sms'er om nye telefonnumre. Jeg er en gammel mand. Jeg vil have at folk har de numre de har, så man kan nå at skrive dem ned, og måske endda efter en 12-15 år huske dem. Jeg gider ikke skulle opdatere en kontakt hvergang en eller anden forvoksen teenager skifter fra Debilia til TeleNar til taletid og tilbage igen. Så giv mig dit nummer, hvis det er et, du har tænkt dig at beholde. (Ikke dig, frk. Klokken!)

Alle de håndværkere som Henrik Qvortrup betaler for at hævde, de har arbejdet sort for Naser Khader, indberetter forhåbentlig deres honorarer til Skat. Ellers skal vi bare til at læse ligegyldige historier i andre blade, om folk der har arbejdet sort for Henrik Qvortrup.

Alder er den eneste faktor, der gør at man kan give andre gode råd i kraft af hvor dum, man selv har været

Nogle gange er det svært at satirisere over verdens tilstand.
http://ekstrabladet.dk/flash/kultur/article348345.ece
Man kan ikke engang sige "Svarer det ikke til...", efter at have læst dette eksempel, for det er umuligt at overgå.
Men det er da godt at Michael Jackson har noget at rive i. Næste uge kan han rådgive Peter Asschenfeldt om kosmetiske operationer.

Nu har jeg set en del kampagner fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, og det altovervejende flertal lader til at være designet for at få os til at komme langsommere frem. Senest den nye "Ta' ti af farten"-kampagne. Jeg passerer tre skilte for at komme på arbejde, og da hele strækningen er i byzone ankommer jeg til mit job med en hastighed af 20 km/t.
Kunne man måske ad åre komplementere de mange kampagner for nedsat fart med et par, der opfordrer folk til at få røven lidt med sig? Helt uden beregning kan jeg foreslå sloganet "Slip koblingen når der bliver grønt, klovn!" Eller "Moderne biler kan godt svinge med over 5 km/t uden at vælte", men det er måske for langt?